Argumentationsmodellen Toulmin Essay

Når man argumenterer i praksis, vil man som regel have et udvalg af argumentationsmuligheder til rådighed. Man kan imidlertid ikke give almene retningslinjer for, hvilken metode eller type argumenter, man bør vælge i bestemte situationer. Det skyldes, at diskussioner og kommunikationssituationer er unikke.

Der er dog et par klassiske metoder. Sælgerens metode består i kun at præsentere de positive sider ved en sag. Udvalgsprincippet, som metoden også kaldes, bruges desuden af politikere, topledere og marketingbranchen. Metodens svaghed er dog, at man sætter sin troværdighed på spil, hvis det afsløres, at man bevidst fortier negative sider ved sin sag.

Hvis modtageren fra starten er uenig med afsenderen, er situationen en anden. Så må afsenderen tage fat på modtagerens indvendinger en for en og gendrive dem, indtil modtageren (måske) bliver overbevist. Emnet spiller også en rolle for, hvilken taktik, der skal bruges. Hvis det er et fagligt eller etisk emne, bør man gå sagligt frem uden at lade sig rive med følelsesmæssigt.

Et skænderi derimod handler netop om følelser, selvom det på overfladen ikke altid ser sådan ud. En eller begge parter er vrede eller sårede, og derfor fyger bebrejdelserne gennem luften. I sådan en situation gælder det om at finde kernen i konflikten og bearbejde den sagligt. Ofte er det ikke sagen eller emnet kampen handler om. Diskussioner er i virkeligheden tit udtryk for magtkampe, en læggen-arm med ord. Den bagvedliggende årsag kan være en strid om, hvem der har retten på sin side eller hvem der bestemmer.

Taktikken i en diskussion må tilpasses formålet. I eksemplet med sælgeren, er det ofte hans hensigt at lukke salget hurtigst muligt. Det betyder ikke alverden for ham at give lidt køb på sin troværdighed, for han skal sandsynligvis ikke forhandle med kunden igen før der er gået flere år. Troværdighed er derimod altafgørende for politikeren, der er under konstant skeptisk evaluering af pressen og vælgerne. Derfor vil politikeren gøre alt for at fremstå som en der er til at stole på.

Succes i diskussioner får man ved at gennemskue sprogspillet. Hvad drejer diskussionen sig i virkeligheden om og er spillereglerne fair? Hvis det viser sig at være tilfældet, og sagen er tilstrækkelig vigtig til, at det er værd at kaste sig ind i kampen, så skal man gøre det. Men husk, at det ikke er alle kampe, man behøver at kæmpe. Vælg dem med omhu.

Du skal logge ind for at skrive en note






Hvornår kan du anvende Toulmins argumentationsmodel?



















En simple måde at afdække hjemmelen på







En afdækning af hjemmelen, som ser hjemmelen som udtryk for noget mere abstrakt, alment gældende.























Hjemmelen er grundantagelser og grundprincipper, som skaber sammenhæng imellem belæg og påstand



Toulmins argumentationsmodel

Stephen Toulmin har udarbejdet en model for, hvordan argumenter er bygget op. Toulmins model er god til analyser af simple argumentationer. Den er derfor god til analyse af udtalelser i tv-interviews, reklamer, korte nyhedsartikler, SMS’er, facebookopdateringer og lignende kortfattede tekster. Den kan også bruges, når man skal ned i enkelte og centrale argumenter i en længere og mere kompleks argumentation, som en kronik, tale, længere diskussioner og lignende.

Toulmins model er bygget op omkring tre grundlæggende og tre supplerende elementer. De grundlæggende vil altid være til stede i en argumentation, hvorimod de tre supplerende elementer kan optræde i en argumentation, om end de sjældent optræder samtidigt.

Toulmins grundlæggende model
Også han opererer med påstand og belæg, og så mener han, at der er en hjemmel, der skaber sammenhæng imellem påstand og belægget. Hjemmelen er den mørtel, der binder påstand og belægget sammen.
Hjemmelen kan findes på to måder. Den simple konkrete måde er at afdække hjemmelen som sammenhængen imellem påstand og belæg: “hvis x er gældende, så gælder y også." Her sætter man blot påstanden og belægget ind.

     "Løslad mig, og lad mig tage hjem, for jeg har ikke begået noget mord."
     Påstand: Løslad mig og lad mig tage hjem
     Belæg: Jeg har ikke begået noget mord
     Hjemmel: Hvis jeg ikke har begået et mord, så kan jeg løslades.

Den anden måde af afdække hjemmelen på er at finde ud af, hvilket princip eller forestilling belægget og påstanden bygger på. Dette er mere abstrakt end blot "hvis x, så y", idet det netop har sigte på at finde det grundlæggende princip eller forestilling, som argumentet hænger sammen ved. Hvor den simple og konkrete måde at finde hjemmelen på gør, at hjemmelen kun kan siges at være gældende for netop det ene argument, vil den mere abstrakte måde se hjemmelen som et udtryk for generelle principper og forestillinger, der kunne bruges i forbindelse med mange andre argumenter. Man kan gøre det mere generelt ved at udskifte 'jeg' med 'man': 

     "Løslad mig og lad mig tage hjem, for jeg har ikke begået noget mord."
     Påstand: Løslad mig og lad mig tage hjem
     Belæg: Jeg har ikke begået noget mord
     Hjemmel: Hvis man ikke har begået et mord, skal man løslades. 

Herved bliver det et udtryk for noget mere generelt, idet det ikke kun gælder for 'jeg', men for alle - 'man'. Men man kan gøre det endnu mere generelt:

     Hjemmel: Hvis man ikke har begået noget kriminelt, så kan man ikke
     tilbageholdes.

Her bliver hjemmelen et udtryk for noget mere abstrakt, idet det ikke kun gælder mord, men alle former for kriminalitet, og derved bliver det et princip, der er yderligere generelt. Man kan faktisk sætte hjemmelen til "at man ikke tilbageholder uskyldige", og her er hjemmelen så langt mere generel. På denne måde kan hjemmelen siges at illustrere den grundlæggende antagelse, man har - for eksempel at man ikke tilbageholder uskyldige.

Hjemmelen kan derfor forstås som den grundlæggende præmisse, forestilling, generelle princip, som afsenderen mener er generelt gældende og derfor anvender som fundament for sin argumentation. Da hjemmelen typisk er hentet fra grundlæggende principper eller logiske forestillinger, så er det sjældent, at afsenderen henviser til dem direkte i sin argumentation, og derfor er hjemmelen typisk implicit til stede i argumentationen.

Hjemmelen er særlig vigtig at afdække, når man indgår i en diskussion. Fordi hjemmelen er sammenhængen imellem påstand og belæg, så er hjemmelen fundamentet for argumentet, og det er derfor her, man kan sætte ind, hvis man skal modargumentere. Spørgsmålet er, om man kan købe den generelle forestilling, som argumentet bygger på?

Her er et eksempel fra avisen Metroexpress internetside den 23. Januar 2013

     "Ny forskning: Facebook gør dig misundelig og utilfreds
     En ny tysk undersøgelser viser, at godt en tredjedel føler misundels
     efter en tur på Facebook. Forskerne hævder, at misundelse skabt på
     Facebook har en negativ effekt på folks glæde."

     Påstanden er klar og står øverst, som det er typisk for nyhedsartikler jf. 
     nyhedstrekanten: Facebook gør dig misundelig og utilfreds.
     Herefter kommer belægget: Tysk undersøgelse viser, at godt en tredjedel
     føler misundelse efter at have været på facebook.
     Den simple hjemmel er derfor, hvis en tredjedel af en gruppe interviewede
     i en undersøgelse siger, at de har følt misundelse efter at have været på
     facebook, gør facebook dig misundelig. Det er ganske interesant på
     flere punkter. Totredjedele bliver ifølge undersøgelsen ikke misundelige
     efter at have været på facebook. Kan man så slutte sig til, at du også
     bliver misundelig? Der er 66% sandsynlighed for, at du ikke gør. En
     anden ting er, hvor længe misundelsen varer. Ét er at føle misundelse efter
     at have været på facebook, men noget andet er at være misundelig som
     en generel egenskab. At undersøge hjemelen gør det tydeligt, at
     Metroexpress’ journalist har fremstillet en påstand, som der ikke er et
     belæg for. Argumentationen falder til jorden, og der er ikke hold i
     påstanden.
For at sikre sin hjemmel kan afsenderen anvende en rygdækning, som kan være dokumentation for sin påstand. Det vil typisk være forskningsresultater, undersøgelser, dokumenter eller lignende, men det kan også være erfaring. Hvis man anvender Toulmins udvidede model, skal man derfor ikke betragte en videnskabelig undersøgelse eller en mange års erfaring som et belæg, men som en rygdækning for hjemmelen.

     I det ovenstående eksempel fra Metroexpress kan man sige, at den
     tyske undersøgelse er rygdækning for hjemmelen.

     Påstanden er: Facebook gør dig misundelig og utilfreds.
     Belægget: Godt en tredjedel føler misundelse efter at have været på
     facebook.
     Hjemmelen er derfor, hvis en tredjedel siger, at de har følt misundelse
     efter at have været på facebook, så bliver du også misundelig af at være 
     på facebok
     Rygdækning: Det siger en tysk undersøgelse.

Gendrivelse er et andet element i Toulmins model, og det begreb betegner de formuleringer, hvor afsenderen forsøger at tage forbehold for en modparts synspunkt. Gendrivelse finder man således i, at afsenderen i sin argumentation allerede har inddraget en modparts synspunkt og herefter på forhånd argumenterer imod synspunktet – som ikke er afsendt af andre end afsenderen selv. Det finder vi i nedenstående eksempel.

     "Og så vil kritiske røster sikkert sige, at når regeringen vil skære lidt i alle
     studerendes SU for at kunne give nogle andre studerende noget mere i 
     SU, så ser regeringen bort fra princippet om lige ret og mulighed for 
     uddannelse. Der vil jeg bare sige, at vi blot giver de studerende, der er 
     ekstra arbejdsomme og gør sig færdige på normeret tid, en lille ekstra
     håndsrækning, fordi de med fastholdelsen af SU er fri for at skulle tage
     arbejde ved siden af deres studie."

Påstanden: Vi giver de studerende, der gør sig færdige på normeret tid, en håndsrækning
Belæg: De har ikke behov for at tage arbejde ved siden af studiet
Hjemmel: Man behøver ikke at tage arbejde ved siden af studiet, hvis SU'en er høj nok
Gendrivelse: Kritiske røster vil sikkert sige, at regeringen ser bort fra princippet om lige ret og mulighed for uddannelse.

Gendrivelsen er knyttet an til påstanden, idet det typisk er påstanden, man gendriver.

Det sidste element i Toulmins model er styrkemarkør. Styrkemarkøren er et udtryk for, hvor meget styrke afsenderen lægger i sin argumentation for påstanden. Det kan ses ud fra nogle sproglige formuleringer, såsom ‘helt sikkert’, ‘nogenlunde’, ‘lidt i tvivl om’ og mange andre typer af formuleringer, der illustrerer styrken i argumentationen - hvor sikker er afsenderen på sin påstand? Styrkemarkøren er således også knyttet til påstanden i modellen.

Opdateret 17. november 2016
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen
Categories: 1

0 Replies to “Argumentationsmodellen Toulmin Essay”

Leave a comment

L'indirizzo email non verrà pubblicato. I campi obbligatori sono contrassegnati *